SPOT TALENTET
- og nå dine mål

Uanset om du vil ansætte den bedste eller optimere din egen ledelsesstil eller karriere, kan du med en talenttest effektivt nå alle 3 mål.

Talenttesten TT38 giver et prioriteret overblik over de 38 kortlagte talenter, hvad enten det er dine egne talenter eller talentprofilen for den kandidat, du overvejer at ansætte. Skal du rekruttere, tester jeg dine kandidater og giver dig svaret på, hvad du kan forvente af plusser og minusser ved at ansætte den enkelte kandidat. Vil du styrke din ledelse eller karriere, spørger jeg ind til dine mål, og vi gennemgår mulige veje til målet. Her bruger vi testen til at se, hvordan du bedst profiterer af dine styrker.

Pænt goddag …

Jeg hedder Sandra Jørgensen og ejer PEOPLEPERFORMANCE, en virksomhed, jeg stiftede efter 16 år i forsikringsbranchen. Her nåede jeg mine mål og stærke resultater pga. min evne til at analysere, lægge strategi og ikke mindst registrere menneskers forskellige reaktioner.

Min virksomhed bygger nu specifikt på sidstnævnte + en certificering i talenttesten TT38. Jeg kan koble de rette mennesker og opgaver med hinanden ved at skabe overblikket over de talenter, der arbejder med – og imod os – og stille få, men velvalgte spørgsmål.

Selv er jeg stærkest på målrettethed, proaktivitet og mine evner til at kommunikere.

Du kan læse mere om specialerne her

Talenttest

Ansæt den bedste
med talenttest

Ledelsesrådgivning

Optimer din ledelse
med ledelsesrådgivning

Karriererådgivning

Styrk karrieren
med karriererådgivning

  • Anne-Mette Steinmeier – Seniorkonsulent & personaleleder

    "Når jeg taler med Sandra, får jeg øje på mine egne handlemønstre. Og jeg får rygvind af snakkene. Faktisk bliver jeg lidt gladere for mig selv og lidt mere opmærksom på alt dét, der går godt og som jeg lykkes med, når vi taler sammen. Min første samtale med Sandra kom i stand, fordi jeg var i tvivl om hvad jeg ville og hvad jeg egentlig kunne. Det har været utroligt givende at "se mig selv udefra" gennem hendes øjne - dét har givet mig nye tanker om hvad jeg tror på, og at jeg kan lykkes med langt det meste jeg sætter mig for"

  • Andreas Fallesen – Pensionsmægler og Partner

    ”I samarbejdet med Sandra er vi blevet meget skarpere i vores kommunikation og samarbejde internt, men også i vores indledende samtaler med potentielle nye medarbejdere. Vi brugte ikke en samarbejdspartner før, men med den viden vi har nu, er det helt sikkert, at vi fremover altid vil lade os rådgive, og vores kandidater teste, når vi skal rekruttere.

    Vi får en vigtig viden og et relevant samtalegrundlag, og derfor er vores oplevelse, at vi er blevet dygtigere til at ansætte de rigtige medarbejdere.

    Vi fremstår langt mere professionelle, også når vi skal give afslag. At vi kan give vores ansøgere et velbegrundet afslag, har ofte stor betydning for kandidaten, men også for os, for derved har vi skabt de bedste forudsætninger for et professionelt møde med vores virksomhed”

  • Clara Lund Christensen – Teamleder

    ”Jeg har som afdelingsleder for et kunderådgivningsteam, brug for at sætte det rigtige hold, med de rigtige mennesker, og særlig vigtigt; den rigtige sammensætning - både ift. de opgaver som skal løses i teamet, men særligt også ift. at skabe det bedste miljø for et samarbejde.

    Jeg bruger Sandras rådgivning til at understøtte min mavefornemmelse i en ansættelsesproces, bl.a. for at vurdere om kandidaternes talenter vil matche teamets. Efter ansættelse, bruger jeg min viden til at fokusere på at udnytte den enkelte medarbejders naturlige og fulde potentiale. Jeg bruger også min viden, når jeg kommunikerer til den enkelte og vice versa.

    Herudover har Sandra også givet mig god indsigt i egne talenter som menneske og som leder - det gør mig bevidst om det ubevidste og hjælper mig i min personlige udvikling, herunder hvad jeg særligt skal være opmærksom på i min dagligdag, samt hvilke talenter jeg kan bruge aktivt for at performe”

  • Asta Arnvig Christensen – Cand.act, Consultant

    ”Jeg blev på min tidligere arbejdsplads tilbudt en TT-test og at få feedback efterfølgende af Sandra. Det er jeg glad for, at jeg takkede ja til! Allerede under selve testen blev jeg opmærksom på mine styrker og svagheder. Selve testens resultat var måske ikke overraskende for mig, men den feedback jeg modtog fra Sandra, gjorde at jeg kunne bruge resultatet aktivt.

    Overraskende var det, hvor godt Sandra kendte mig ud fra testens resultat. Under feedbacken gik det op for mig, hvorfor jeg passede så godt i den rolle, jeg havde i virksomheden, og hvorfor der var elementer i mit arbejde, jeg kunne have udfordringer med. Sandra gav mig redskaber til håndtering af disse udfordringer, og hvordan vi i virksomheden kunne gøre brug af og udnytte hver medarbejders top talenter. Det gav os en indsigt i, hvordan vi som virksomhed fik det bedste ud af vores medarbejdere.

    For mig ændrede testen og feedbacken måden jeg så mine arbejdsopgaver og tilgangen til disse på. Det har været en game changer i mit arbejdsliv!”

  • Mathilde – Project Coordinator

    ”Efter blot få samtaler med Sandra havde jeg fået en masse redskaber til, hvordan jeg kunne arbejde med mit sind og passe bedre på mig selv. Efter en længere periode med negativ selvopfattelse, var det forløsende at sætte ord på, og blive taget hånd om. Sandra formåede at ændre min selvopfattelse til positiv, og give en kæmpe tro på mig selv”

  • Louise Hertzum Andersen – Head of Partner Sales

    ”Professionel sparring og rådgivning, som har støttet mig både i forhold til mine relationer, men også i at tage de rigtige beslutninger og holde fast i dem - og dermed opnå resultater”

  • Lene Jeding – Global Trial Manager

    “Sandra har gennem sin udprægede menneskelige forståelse og indsigt i dynamikker, som ingen anden, givet mig erkendelse og klarsyn i situationer, hvor jeg har haft svært ved at navigere, både arbejdsmæssigt og privat. Sandra er socialt intelligent og formår at levere vigtige analyser med stor empati”